Kære NORDEN-medlemmer og venner
Sommeren 2026 har vist sig fra sin smukkeste side,
og forhåbentlig har vi stadig mange gode sommerdage i vente.
Bestyrelsen har hermed fornøjelsen af at præsentere programmet for anden halvdel af 2026.
Vi håber, at vores medlemmer vil synes om programmet og støtte talrigt op om arrangementerne.
Tag gerne venner med – alle er velkomne ved vores arrangementer.

Program Efterår 2026

*Onsdag den 23. september 2026 klokken 1900.
I salen under Ølstykke Bibliotek, Østervej 1A, 3650 Ølstykke.
Foredrag om Grønland
Til denne aften har vi inviteret Kristin Espedal, som er formand for Foreningen NORDEN
Hillerød og formand for Nordsjællandskredsen samt Landsstyrelsesmedlem.
Grønland er på flere måder omdrejningspunkt for Foreningen NORDENs arbejde i 2026, og det betød bl.a. et hovedstadstræf i NUUK i marts. Foredraget tager udgangspunkt i netop dette træf, hvor der både var oplæg om grønlandsk iværksætteri, erhvervsudvikling, arkitektur, pædagogisk forståelse af inuit-kultur og unges dilemmaer, samt indblik i Grønlands mytologiske væsner og natur. Samtidig med hovedstadstræffet var der også isskulptur-festival med temaet Grønland – klima og fremtid.
Foredraget er spækket med skønne billeder fra Grønland.
I pausen vil der blive serveret kaffe/te med hjemmebagt kage og et glas vin.
Der er offentlig adgang –
så invitér endelig venner og familie med til en interessant aften om et højaktuelt emne.
Entré: 40 kr. for medlemmer og 60 kr. for ikke-medlemmer
Der kan betales via
MobilePay: 22 65 00 77 tilhørende Eva Fahnøe Buch
Via bankoverførsel: Reg. nr. 1345 Kto.nr. 6889296222

*Torsdag, den 8. oktober 2026 kl. 13.00-14.00
”Inuit i Grønland”
Foreningen NORDENs Nordsjællandskreds
arrangerer omvisning i Nationalmuseets Grønlandske Samling
med mag. art. i eskimologi Anja Nielsen.
Mødested: Forhallen i Nationalmuseet kl. 12.45
Deltagerpris inkl. entré: 200 kr.
Tilmelding senest den 24. september til Lisa Juhler tlf. 22510829
eller mail lisajuhler@gmail.com med navn, tlf.,
og hvilken Norden-afdeling du er medlem af.
Betaling af deltagergebyr aftales efter 24. september
Den grønlandske samling består af artefakter fra forhistorisk tid til nyere tid. Fra Dorset-kulturen i forhistorisk tid over mumierne fra 1400-tallet til Thule-kulturen i 1800-tallet. Det er en fantastisk samling af redskaber, våben, beklædning og både, som fortæller en bevægende beretning om grønlændernes utrolige evne til overlevelse i det smukke og barske Grønland.

*Mandag, den 9. november 2026 klokken 19.00
”Skumringsaften”
i samarbejde med Ølstykke Bibliotek
I salen under Ølstykke Bibliotek, Østervej 1A, 3650 Ølstykke.
Denne aften står i sangens og højtlæsningens tegn, og temaet i år er
”Demokrati i Norden”.
På mere end 2.000 biblioteker og andre samlingssteder
i Norden og Baltikum samles tusindvis af tilhørere i skumringstimen kl. 19.00 lokal tid på denne dag for at lytte til nordisk sang og højtlæsning fra den samme bog.
Som det musikalske indslag har vi år har været så heldige at kunne engagere
Mandskoret fra Ølstykke Sangforening. Fotografen er på vej ….
Ølstykke Sangforening (ikke koret) blev grundlagt helt tilbage i 1893 med vedtægter, der fortsat er gældende, og som sidst blev revideret i 1913. I dag består koret af 20 mand på fire stemmer: 1. tenor, 2. tenor, 1. bas og 2. bas under ledelse af korlederen Wojtek og med musikledsagelse på el-piano. Repertoiret er et bredt udvalg af sange.
Til Skumringsaftenen vil koret glæde os med nogle nordiske sange.
Efter korets optræden er der pause med servering af kaffe/te,
med hjemmebagt kage og et glas vin.
Efter pausen vil Birthe Eis læse op af den svenske roman:
De vil drukne i deres mødres tårer (2017) af Johannes Anyuru.
Bogen er en fremtidsroman, som beskriver, hvordan et demokratisk samfund, som Sverige, kan blive, hvis man ikke værner om sine demokratiske værdier.
Gratis entré – Alle er velkomne!



